Logo sommerfugl

mandag den 16. marts 2009

Trafikale selvmord mod lastbil

Mod lastbil
Der er ikke længe imellem at der kommer korte nyheder med en formulering i retning af:
Af ukendte årsager kørte manden over i den modsatte kørebane og stødte sammen med en lastbil.
Og ikke mere om den sag, bortset fra at den indgår i statistikkerne over trafikdrab. Det er jo også svært at få fuld klarhed over forløbet. Det kan da tænkes at være træthed, ildebefindende eller hjerteanfald. Så er der dog betydeligt større chance for at det "blot" bliver til at køre i grøften, og det er da heller ikke nogen ganske usædvanligt.

Når det netop sker samtidig med at en lastbil kommer, er det dog meget nemt at komme til at tænke på at det nok var endnu et selvmord. Jeg har set meldinger om at der var øjenkontakt, eller at personbilens fører ligefrem sad og smilede. Men det kommer ikke nødvendigvis i avisen. Uden entydige beviser for selvmord, får det ofte lov til at svæve i det uvisse. Måske ud fra en ide om at det er rarere for familien at undgå konfrontationen med tabuet om selvmord. Måske ud fra en ide om at det kunne inspirere andre til denne måde at begå selvmord på.

Selvmord med lastbil

Som selvmordmetode betragtet synes jeg at den er ualmindeligt dårlig. Det giver stor risiko for lastvognchaufførens fysiske og psykiske helbred, det kan være en ret uhyggelig oplevelse. Store materielle ødelæggelser. Og metoden er usikker; der er risiko for at overleve med svære skader. Eller måske "bare" nogle lidelsesfulde sidste timer.

Jeg har set et tal om at 6 pct. af alle lastbilchauffører har været ude for, at bilister har forsøgt at begå selvmord mod deres lastbil.

Lad være med det!



0 comments:

Logo sommerfugl