Logo sommerfugl

onsdag den 29. juli 2009

Raymond Cutkelvin: En bøsse fik en værdig død

Raymond Cutkelvin
Den 28. februar 2007 døde Raymond Cutkelvin. Han havde fremskreden kræft i bugspytkirtlen. Ingen mulighed for at operere, og kemoterapi ville højst kunne trække dødsprocessen i lidt længere drag, med mange bivirkninger. Bugspytkirtelkræft er en sygdom hvor de fleste ofre dør i løbet af nogle måneder efter at diagnosen er stillet. En kræftform der kan sprede sig i bughulen, og virkelig gøre den sidste del af livet uudholdelig.

Raymond ønskede ikke at vente på at dø af kræften. Den kortsigtede overlevelse var blevet en skræmmende tanke. Han besluttede sig til at rejse til Schweiz, hvor organisationen Dignitas i Zürich yder praktisk hjælp til mennesker der har behov for at dø. Det er ikke "blot" hjælp til selvmord på begæring, men Raymond var ikke blandt de ansøgere der bliver afvist. Sagen var helt klar. Raymond drak en passende portion barbiturater, mens Alan hold ham i hånden og forsikrede ham om sin kærlighed. Livet og smerterne var slut.

Raymond Cutkelvin rejste ikke alene, men havde hjælpere. Den ene var hans partner gennem 26 år, Alan Rees. De var registrerede partnere, og holdt altså sammen til døden dem skilte. Der var jo ingen grund til at de begge skulle igennem en lidelsesfuld afslutning. Et smukt homoseksuelt kærlighedsforhold. En ven og en niece var også med på turen.

Raymond Cutkelvin og Alan Rees kort før den sidste rejse

En anden hjælper var Dr. Michael Irwin, en pensioneret læge. Han er humanist og aktivist omkring behovet for at mennesker kan få hjælp til at dø, når der ikke længere er reel mulighed for at have et liv. Han har flere gange før hjulpet trængende med kontakten til Dignitas, og været med på rejsen.

Raymond og Alan havde ikke nogen god økonomi, egentlig var der ikke råd til rejsen og et reduceret gebyr til Dignitas. Heldigvis kunne Michael Irwin hjælpe, han bestyrer en lille fond, The Last Choice (TLC). En støtte på £1.500 gjorde det muligt for Raymond Cutkelvin at slippe for at være udleveret til en mere langtrukken hospitalsdød.

Det er blevet noget dagligdags at briter rejser til Schweiz for at få hjælp hos Dignitas, når døden bliver til et behov. Det sker i gennemsnit to gange om måneden, gennem nu flere år. Medierne gider ikke længere skrive om de enkelte sager, med mindre det er en berømthed der afkorter sin dødsproces på denne måde.

Den britiske lovgivning er sådan set helt klar. Enhver form for hjælp, støtte, rådgivning eller fremme af selvmord er ulovligt. Strafferammen er det samme som ved mord, op til 14 års fængsel. Der er ingen tvivl om at alle de mange hjælpere gennem årene har overtrådt straffeloven. Men ingen af dem er blevet straffet, fordi anklagemyndigheden konsekvent har tilsidesat lovgivningen. Det har ikke "offentlig interesse" at slæbe hjælperne i retten. Det ville også udløse heftige protester.

I mange af sagerne har politet efterforsket dem efter loven. Arresteret og afhørt hjælpere. Beslaglagt bevismateriale. Generet hjælperne og forstyrret deres fred til at sørge. Det kan siges at politiet "bare" følger loven, men hjælperne bliver ikke stillet for en domstol, også selv om beviserne er helt klare. Men usikkerheden er der, et skarpslebet sværd hængende over hovedet. En farce.

Alan Rees og Michael Irwin er lovovertrædere. Hvis politi og anklagemyndighed har lyst, kan de rejse anklage, og der er betydelig risiko for at en dommer ville føle sig tvunget til at lade dommen være udtryk for et koldt juristisk paragrafrytteri. Men de valgte at tage risikoen, og i lang til gjorde politet ikke noget.

For tiden er der livlig britisk debat om aktiv dødshjælp, og andre former for at få hjælp til at dø. Som en del af debatten valgte Alan Rees at stå offentligt frem med den to år gamle sag. Han kæmper for at loven ændres, så hjælpere ikke skal leve med usikkerheden, og mulig vilkårlighed fra politi og anklagemyndighed. Hans offentlige fremtræden var dermed også en udfordring til systemet. Han er vred over at hans partner blev nødt til at rejse til udlandet for at få en værdig død.

Alan Cutkelvin Rees

En måned senere blev han pludselig arresteret og forhørt, men slap dog for varetægtsfængsling mens sagen behandles. Michael Irwin meldte offentlig ud at så forventede han også at blive arresteret. Hans rolle var jo noget større end Alans, som han slet ikke forsøge at skjule. Tværtimod. Han har bilag liggende klar, som bevis på hans deltagelse. Han fortæller også at han snart har tænkt sig at hjælpe en dødeligt syg mand i 80'erne med samme rejse.

Michael Irwin

Michael Irwin har gentagne gange bevidst provokeret myndighederne. Om de tør retsforfølge den 77-årige aktivist, og derved gøre ham til martyr. Om de tør lade en sag køre igennem retssystemet, og dermed få presset for lovændring gjort endnu stærkere. Ingen tvivl om at Michael har offentlighedens støtte.

Det er påfaldende at politiet valgte at chikanere Alan Rees nu. Jeg tænker på om der måske kunne være et anstrøg af homofobi involveret. Når loven kun håndhæves ved særlige lejligheder.

Dignitas



0 comments:

Logo sommerfugl