Logo sommerfugl

søndag den 22. november 2009

Jean Cartmell's livs forsikring

Jean Cartmell følte behov for en livsforsikring. Hun er en glad bedstemor på 87 ved godt helbred, og regner ikke med at dø foreløbig. Men når tiden kommer, at hun ikke længere kan fortsætte sit gode liv, er hun klar. Vil ikke risikere at hendes sidste tid bliver elendig. Derfor har hun gjort klar til at tage sig af dage. For enden af sengen på gæsteværelset har hun to flasker helium stående, sammen med de andre hjælpemidler der skal til. Derved kan hun få en hurtig og fredelig død.

Jean Cartmell med sine helium flasker

It offends me enormously that somebody would say to me, 'You don't have the right.' I strongly believe people should have the choice.
Jean Cartmell

Hun husker kun alt for godt hvordan hendes mor døde i 1976. Charlotte blev slået ned af et alvorligt slagtilfælde, men døde ikke. De næste otte måneder lå hun i store lidelser. Tiggede og bad for at få lov til at dø. Ved de daglige besøg måtte datteren følge med i sin mors langsomme dødsproces. Og hvordan lægen kaldte hende uartig for bare at tænke sådan.

Jean Cartmell besluttede sig for at sådan en død ville hun være helt sikker på at undgå. Sådanne lidelser. Derfor hendes lidt usædvanlige livsforsikring. Hendes livs forsikring. Hun har livet alt for kært til at det skal få lov til at blive elendigt. Og hun vil ikke risikere at der skal bruges mange penge på at fastholde hende i en overlevelse som hun ikke kan få et liv ud af.

Hendes børn kender planerne, og har lovet at lade det ske. Men de kan ikke være med når det sker, og slet ikke hjælpe. Efter lovgivningen på New Zealand kunne det betyde en lang fængselsstraf.



0 comments:

Logo sommerfugl