Logo sommerfugl

onsdag den 11. september 2013

Kirkens selvmord


Der var en gang, i "de gode gamle dage", hvor folkekirken var en faktor af betydning i Danmark. Det er meget længe siden at kirken reducerede sig til et småhyggeligt ritualhus, og bestyrer af nogle flotte bygninger. Tænk hvis driftsudgifterne skulle fordeles pr. besøg i kirkerne, også ud over de egentlige gudstjenester. Det blev sgu dyrt. Teologen og præsten Jørgen Thorgaard sagde engang "I dag er folkekirken et tomt, men rigt aktieselskab, hvor man betaler 750 kr. i entre over skattebilletten for at opleve den årlige julegudstjeneste eller dåb". Er det pengene værd?

Selv om jeg mener at kirken og kristendommen godt kunne undværes, er det dog på en måde trist at se hvordan folkekirken systematisk er bagstræberisk, og insisterer på at holde fast på dybt forældet sprogbrug, og tomme ritualer. Der findes da spredte eksempler på præster, som søger at gøre det mere moderne og give kirkegængere en oplevelse der kan ønskes af andre end de ganske ekstraordinært interesserede. De "indviede". Men disse tiltag får ikke lov til at præge kirken.

Lad os se hvor længe den langsomme men sikre nedtur får lov til at fortsætte. Det pinagtige kirkelige selvmord.


2 comments:

Jeanette Krohn Henriksen sagde ...

http://jeasblanketanker.blogspot.dk/2013/09/vores-sidste-skbne.html

tosommerfugle sagde ...

Tak for invitationen, jeg har udbredt mig på din blog :-)

Logo sommerfugl